top of page

VOKSNE BEGYNDER / VANDSKRÆK

Den lave ende af det store bassin

Velkommen til vores meget populære voksen begynder og vandskræk hold.
Holdet er for dig der aldrig fik lært at svømme, ikke er helt tryg ved vandet, eller bare ønsker at blive lidt bedre til at svømme.
Man kan modtage undervisning eller anvisninger eller svømme selvstændigt. Programmer kan udarbejdes.
Der er også mulighed for at nyde det ekstra varme vand i det lille bassin.
Der er adgang til omklædningen og sauna 15 minutter før og efter lektionen.

Voksne vandskræk

Den lave ende af det store bassin

Føler du at du er ovre den værste vandskræk, eller bare aldrig har lært at svømme, og gerne vil et skridt videre, kunne dette være noget for dig. Her har du mulighed for at prøve at svømme i den dybe ende, når du føler dig klar.

VANDAEROBIC

Den dybe ende af det store bassin

At træne i vand kan have mange fordele:

  • Belastning af leddene er mindre. I vand til halsen føler du vægten reduceret til ca. 10 %. Du oplever derfor en øget bevægelsesfrihed.

  • Bevægelsen lettes, så bevægelser, du ikke kan lave på land, bliver mulige.

  • Vandtrykket indvirker positivt på kroppen. Her tænkes bl.a. på hjertekredsløbet og åndedrættet, der gennem dette pres fra vandet stimuleres og styrkes.

  • Vandets turbulens har desuden masserende virkning på huden.

Vandaerobic er specielt for dig, som gerne vil komme i god form, eller trænger til at stramme op på mave, balder og lår.

Vandaerobic foregår i det store bassin til behageligt musik afstemt til øvelserne i vandet. Fælles for alle holdene er, at såvel nybegyndere som øvede kan deltage. Det er op til den enkelte, hvor kraftfuldt øvelserne udføres. Få det bedre med dig selv – gå til vandaerobic i Hobro Svømmeklub.

Der er adgang til omklædningen og sauna 15 minutter før og efter lektionen.

VOKSENSVØMNING 

Det store bassin på langs

Holdet henvender sig til voksne som gerne vil svømme baner. På holdet vil du have mulighed for at modtage instruktion, tips og tricks fra holdets instruktør. Instruktøren vil til hver træning have forberedt et program, som du har mulighed for at følge, hvis du ønsker at forbedre din svømmeteknik. Har du mere lyst til bare at svømme nogle baner efter dit eget hoved er det også helt i orden. Der vil være banetove i bassinet og instruktøren hjælper med at inddele holdets deltagere så alle får en god træning.

svømmer

Svømning for voksne

bottom of page